Jobsøgning/rekrutteringsproces: Krav til jobsøgere vs krav til virksomheder
Der er mange krav, og en masse (mindre) gode og velmenende råd fra mange sider, til jobsøgere. Kunne det tænkes at jobsøgere, også stillede krav og havde lige så mange (faktisk ganske fornuftige) og velmenende råd, til virksomhederne?
Jobsøgere skal selvfølgelig have taget stilling til, hvorfor de søger lige netop dét/dé job(s) de nu engang søger, samt hvorfor lige præcis dén virksomhed de søger job hos, er interessant for dem. Det er klart.
Men det er måske, at stille store krav til hver enkelt jobsøger og dermed ansøgning, at de hver eneste gang har lige præcis dét svar virksomhederne og arbejdsgiverne gerne vil have. Dels er det bare ikke altid, at man rammer bulls eye, når man skriver en ansøgning - sådan er livet. Dels fordi det jo er dybt forskelligt hvad der vægtes fra virksomhed til virksomhed, fra person til person, som sidder og læser og gennemgår ansøgningerne. Vi er alle forskellige, og forstår og mener dermed alt forskelligt, også ord, begreber og betegnelser. Ligeledes internt i virksomhederne. En ansøgning kan for én rekrutteringsansvarlig være super skarp, lige i øjet og så autentisk, at den fanger vedkommendes interesse, som så automatisk bliver mere nysgerrig på ansøgeren. For en anden rekrutteringsansvarlig i samme virksomhed, kan samme ansøgning være uskarp, skudt helt ved siden af og mindske interessen for ansøgeren, fremfor at øge den.
Jeg har selv siddet dér. På den side af bordet, hvor jeg som rekrutteringsmedansvarlig for mit ansvarsområde, havde en holdning og mening om, hvordan en ansøgning skulle se ud og hvad den skulle indeholde. Indrømmet, det er nogle år siden, og der er sket meget på området siden. Jeg lagde x ting til grund for min vurdering af de enkelte ansøgninger, som selvfølgelig tog udgangspunkt i selve opgaveløsningen og virksomheden, men også i min faglighed og ikke mindst mig som person.
Jeg varetog i første omgang screeningsdelen, men deltog også i resten af processen, som indbefattede én person mere end mig. Vedkommendes udgangspunkt og måde at vurdere de enkelte ansøgninger og ansøgere på, var selvfølgelig anderledes end mit udgangspunkt, hvilket er logisk.
Hvad er meningen så med dette personlige tilbageblik?
Det hele handler om, at vi hver især ser forskelligt på alting (det meste i hvert fald), hvilket jo er helt ok og faktisk mega fantastisk. Det er jo lige præcis dét der gør os til dem vi hver især er. Men det gør det også, nærmest umuligt, for jobsøgere, at ramme plet og være skarpe med deres ansøgninger - hver eneste gang. For det er jo forskelligt hvad der virker og vægtes i de enkelte virksomheder og hos hver enkelt læser, hvilket jobsøgere naturligvis ikke har en chance for at vide, (og i øvrigt hvilken stemning de er i, og hvilken følelse de har, når de sidder og gennemgår ansøgningerne). Jeg er klar over, at så kan jobsøgere ”bare” ringe til vedkommende og/eller virksomheden og stille relevante spørgsmål og lodde stemningen, hvilket der er mange der også gør. Men det er ikke altid, at man får fat i rette person, at de har tid eller at man får et brugbart svar, så man kan skrue den perfekte ansøgning sammen. Nogle gange lykkedes det – men måske ikke hver eneste gang.
Ofte er det også eksterne (eller interne i virksomhederne) rekrutteringspersoner der forestår hele eller dele af selve rekrutteringen, og de har et helt andet udgangspunkt end dem der rent faktisk skal arbejde sammen med jobsøgeren, og de to ting er ikke altid i balance.
I min optik, handler det om, at ansvaret for en god rekrutteringsproces går begge veje. Det duer ikke, og er ikke fair for nogen parter, hvis det halter hos den ene eller begge parter.
Tilbage til ideen med blogindlægget her. For nylig læste jeg en opdatering på LinkedIn, som gav mig ideen til dette blogindlæg, hvor en jobsøger havde fået et afslag på sin ansøgning.
Afslaget var, udover Kære/Hej og Med venlig hilsen, på én sølle linje. Så tænkte jeg bare i mit stille sind - at det da er for galt.
Jeg mener faktisk, at jobsøgere sagtens kan stille krav til virksomhederne. Dels i forhold til bedre stillingsopslag, som jeg vil vende tilbage til. Dels i forhold til afslag og feedback. Ja, jeg skrev feedback. Hvis en ansøger decideret efterspørger feedback, så er det god stil og på sin plads, at give sig (god) tid til det. Eller hvis noget springer i øjnene på læseren, (den rekrutteringsansvarlige) både positivt, og det der kan forbedres, så gør ansøgeren tjenesten, og gør, respektfuldt, opmærksom på det. På den måde, har man som jobsøger og menneske, mulighed for at udvikle sig. Jobsøgeren kan så lytte til feedbacken, og tage stilling til, om man kan bruge det til noget eller ej, (som regel kan man altid tage et eller andet med sig).
Når man som jobsøger sender ansøgninger ud hver uge, (for det skal man jo), og det vil man selvfølgelig også gerne, fordi man gerne vil have et arbejde, så er det træls og kan faktisk også være ganske demotiverende, bare at få et standardafslag. Måske kunne virksomhederne udvide standard afslagene lidt, og være mere informative og kreative med dem – og ikke så generelle og overordnede. Ligesom jobsøgere skal være kreative og informative, og netop ikke være generelle og overordnede, med deres ansøgninger. Hvis man da overhovedet modtager et afslag, det er der nemlig mange der oplever, ikke at få.
I min verden, er stillingsopslag faktisk interessante at læse - jobsøgende eller ej. Nogle gange er der hurtigt griflet en tekst ned, der indholdsmæssigt fylder 4-5 linjer eller mindre. Så kan man selvfølgelig argumentere, at jobsøgeren så ”bare” kan/skal ringe og få mere information. Men come on! Det indbyder sådan et stillingsopslag ikke helt til. Andre gange er de fyldt med stavefejl, som efterlader (mig med) et uprofessionelt indtryk.
Andre stillingsopslag har så total overload af ønsker på deres lange ønskeliste. I dag skal man være super(wo)man, for at bestride nærmest et hvilket som helst arbejde/funktion. Ja, der er faktisk overskrifter i stillingsopslag, med super(wo)man betegnelsen. Det er godt med ønsker, krav og visioner. Men nogle gange virker det som om, at virksomheder ”bare” tager hele paletten af ønsker og krav, og egentlig i processen lidt mister realitetssansen. Og hold nu op, det må være svært at skulle leve op til alle de krav og den lange ønskeliste. Og hvorfor skal man overhovedet leve op til alt det?
De fleste virksomheder vil sikkert argumentere, at de ikke forventer, at ansøgerne matcher hele ønskelisten og alle kravene, men man kan sørme godt tabe pusten undervejs i læsningen alligevel. Virksomheders stillingsopslag kan heller ikke ramme bulls eye hver gang – men husk, at det samme er gældende for jobsøgerne.
Jeg er klar over, at alle – også virksomheder - har travlt og er pressede. Dels på tid. Dels på økonomi. Mange ansøgninger/ansøgere kan rent faktisk også screenes relativ hurtigt, i en, ja, måske og nej bunke. At læse alle vil, formentlig, være spild af tid. Igen, jeg har selv siddet dér, og gennemlæst over 100 ansøgninger på opslåede stillinger, (jeg er klar over, at ansøgningsmængden er steget voldsomt gennem de seneste år, så virksomheder i dag måske modtager +/- 400 ansøgninger pr. opslået stilling). Dog vil jeg her lige nævne, at bare fordi en ansøger ikke lige passer ind i den aktuelle stilling/funktion, kan det jo godt være, at vedkommende vil være interessant alligevel. (En anden type/profil end ønsket/krævet, kan faktisk være meget forfriskende og fornuftig at afprøve). Det kunne også være, at ansøgeren (på sigt) passede ind i en anden stilling/funktion i virksomheden, hos en samarbejdspartner, i virksomhedens øvrige eller den rekrutteringsansvarliges eget netværk.
Mulighederne er uendelige. Man skal blot have øje for dem.