Vinterdag

Denne historie tager udgangspunkt i billedet ovenfor. Hvem bor i huset? Hvorfor er vedkommende i huset? Historiens hovedperson blev så mig selv som forfatter.

Her er så smukt på denne årstid. Her er generelt altid smukt, men i vintermånederne er her ubeskriveligt smukt. Denne skinnende hvide sne der glimter i sollysets skær. Den smukke lyseblå himmel der faktisk minder mig lidt om havet. De store og majestætiske træer med deres brune træfarver som er dækket af den hvide bløde sne.

Jeg bor helt alene i det her område. Hvilket egentlig passer mig ganske fint. Jeg er omgivet af mange mennesker resten af året, så det her sted på dette tidspunkt af året, er det bedste i verden. Ingen forventer noget af mig. Ingen kræver noget af mig. Jeg behøver ikke at gå ud hvis jeg ikke vil. Jeg behøver ikke at handle, medmindre jeg har lyst, for jeg har alt hvad jeg skal bruge.

Mit klaver er her. Min forfatter computer (som jeg har døbt den) er her. Et par udvalgte bøger er her. Fjernsyn og dvd afspiller samt mine yndlingsfilm er her. Julepynten er her. Et af mine 1.000 brikker puslespil er her. Så jeg er faktisk helt klar til bare at være mig selv. Og kun koncentrere mig om det jeg egentlig vil med livet. Nemlig at skrive og spille på mit klaver. Og det bliver SÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅ FEEEEEEDT!

Selvfølgelig kan jeg godt opleve en form for ensomhed. Men jeg har dog min mobil med herud, og min computer er ikke demonteret alt der har med omverdenen at gøre. Og jeg har også kommunikation med omverdenen, så jeg er bestemt ikke afskåret fra noget eller nogen.

Ind imellem tænker jeg lidt over, hvorfor jeg egentlig har valgt det her sted. Fremfor de andre steder jeg har set. Det er primært fordi, huset er det eneste i miles omkreds. Men det er også fordi naturen er så smuk herude. Huset er omgivet af træer. Og en større skov ligger lige i nærheden. Derudover er der en lille sø tæt ved huset, som, hvis man vil og kan, kan bruge til skøjteløb. Det har jeg så ikke prøvet, men det kunne være sjovt at udfordre mig selv en dag. Til huset hører en større terrasse, hvor jeg ofte har siddet, når vejr og vind var til det.    

Indretningen i huset er relativ simpel. Men det passer mig virkelig godt. Her er et køkken, med tilhørende stor stue. Her er to værelser, et soveværelse og et arbejdsværelse. Dog bruger jeg ofte stuen som arbejdsværelse. Her er selvfølgelig også et dejligt større badeværelse. Der er også en trappe, op til noget der kan minde om en mellemting mellem et loft og en egentlig etage. Her er der lidt hvileplads og en lille stue. Jeg bruger ofte etagen til at kigge ud på den smukke udsigt fra denne højde. Det er dybt fascinerende.

Jeg bruger ofte naturen til inspirationskilde. Ikke fordi jeg skriver bøger eller tekster om naturen. Men det giver sådan en ro og inspiration for mig. Det er faktisk lidt uforklarligt. Men hvis det virker så virker det, og så skal man ikke nødvendigvis kunne forklare det.

Klokken er nu lidt i elleve om formiddagen, og jeg har været godt i gang med min skriveproces. Jeg er nu på vej ud for at gå en tur og få lidt luft. Mens jeg tager overtøj på, tænker jeg over hvor struktureret og rutinepræget jeg egentlig er. Det vidste jeg jo godt, men det er pudsigt nok. Jeg står op på samme tid hver dag, går i bad og får min morgenmad. Jeg sætter mig over til klaveret og spiller en halv times tid. Det får mig i sådan en rolig og kreativ stemning. Derefter sætter jeg mig over til min computer og begynder at skrive. Ved en ellevetiden går jeg en tur på en tre kvarters tid, hvorefter jeg går jeg hjem og får frokost. Efter frokosten sætter jeg mig ved klaveret igen i en halv times tid, og sætter mig derefter ved min computer igen. Der sidder jeg indtil det er tid til at starte på aftensmad. Efter aftensmaden går jeg en tur mere, og når jeg kommer hjem sætter jeg mig og ser lidt nyheder, bare for at følge lidt med. Og så fortsætter jeg igen med at skrive, indtil jeg skal i seng. Og næste dag er nøjagtig det samme. Den struktur har jeg behov for, for at kunne fungere i mit liv, men i høj grad også i min skriveproces.

Ind imellem gør jeg dog også noget spontant. Som her den anden dag, da jeg tog en fridag, og tog ind til byen og mødtes med en veninde til en spa-slap-af dag. Hvilket var virkelig dejligt og hyggeligt. Det at få skriveriet lidt på afstand, gjorde faktisk, at jeg blev mere motiveret og fik mere gejst for at skrive igen.        

Jeg er i gang med min tredje bog, og det bliver noget helt andet end hvad man har været vant til fra min side. Og det er vildt spændende, men også en smule angstprovokerende, at gøre noget helt andet end det jeg plejer. Og ikke mindst noget helt andet, end hvad folk er vant til fra min side.

Om det bliver en bestseller eller ej, er egentlig ikke så interessant for mig. Okay, det er det selvfølgelig. Men det vigtigste er faktisk, at jeg kommer ud med mine egne tanker og følelser, og jeg håber at jeg med min kommende bog, kan være med til at hjælpe bare ét andet menneske. Og helst gerne flere.