Denne korte historie handler om, at jeg vågner ombord på et fly. Oplægget var, at skrive en kort historie om hvorfor, jeg befinder mig på det fly. Hvilket slags fly der er tale om? Hvem er jeg sammen med? Hvor er jeg på vej hen? Hvor har jeg været? Hvem flyver det? Hvornår er det?

Jeg vågner med et sæt. Jeg er en anelse forvirret, og kan ikke helt finde ud af hvor jeg er. Da jeg endelig får styr på mine omgivelser, drager jeg et lettens suk. Jeg er ombord på et fly, og på vej ned til mit dejlige paradis på Gran Canaria. Jeg rejser igen alene. Det er det jeg egentlig befinder mig bedst med. Selvfølgelig er der så ikke nogen at sludre med, eller dele oplevelser med. Men til gengæld, er der heller ikke nogen, at tage hensyn til. Kun mig selv.  

Jeg kigger mig lidt omkring, i det her mini fly. I mine øjne i hvert fald. Flyet er fyldt med mennesker, og der er generelt meget lidt plads at manøvrere sig på. Jeg rejser med Apollo, og det er et SAS fly, boeing… Hm, det ved jeg faktisk ikke. Men det er sgu lille. 

Jeg har betalt lidt mere for min billet, for at jeg så kan sidde noget mere komfortabelt end de fleste andre. Jeg har valgt mit yndlingssæde. Det forreste sæde, i højre side. Her er nemlig mere benplads end i venstre side. Til gengæld kan lugten fra toilettet være lidt træls. Men det er faktisk sjældent. Heldigvis sidder jeg ved vinduet, så jeg mærker ikke al den trafik der er på gangen. Det gør ham manden der sidder yderst. Og det er han vidst pænt træt af..

Jeg glæder mig ekstra meget til denne ferie. Jeg glæder mig altid til at komme på ferie, og specielt til mit paradis på Gran Canaria. Men, fordi jeg lige om lidt starter på et nyt og spændende job, så synes jeg, at jeg fortjener, at komme ned i varmen og solen og slappe af. Det er virkelig fedt, at jeg fik mulighed for at tage på denne forårsferie, og lige inden første arbejdsdag. Man er altid lidt mere frisk, veludhvilet og frisk at se på, efter en ferie. 

Jeg har været så utrolig meget igennem de sidste par år. Det har til tider været hårdt, men også enormt spændende. Og nu starter nye og endnu mere spændende eventyr. Det reflekterer jeg lidt over, mens jeg sidder her i flyet. Heldigvis er der ikke så mange timer til landing. Halvanden time, vidst nok. Jeg er meget træt af flyvetiden til Gran Canaria. Især flystørrelsen taget i betragtning. Havde man nu nogle større fly, mere og bedre komfort og bedre service ville de 5,5 time ikke føles sååååååå laaaaaaaaaaaange. Og med alle de børn her i øvrigt også er med, ville det måske ikke være helt så ulideligt. Ja drømme kan man jo altid.  Jeg læner mig godt tilbage i sædet, og vender hovedet mod vinduet. Jeg kigger kortvarigt ud ad vinduet på skyerne, men mine øjenlåg bliver hurtigt for tunge, og jeg døser hen. Jeg døser hen i den mest dejlige, fantastiske og hyggelige drømmeverden.

Jeg er lige ankommet til mit paradis hotel. De andre mennesker i bussen, kigger måbende på dette store flotte hotel, hvor de ikke skal bo. Men det skal jeg. Jeg stiger ud af bussen, og ved godt, at der bliver taget hånd om min bagage, da jeg får en lille papirslip stukket i hånden. Jeg bevæger mig hen til indgangspartiet, og i det jeg går ind og mærker den parfumererede duft der kendetegner dette sted, føler jeg mig atter hjemme igen.